Mit navn er Phillip og jeg bor i Næstved med min kone og to drenge, hvor jeg har boet siden 2006. Jeg er oprindeligt fra Plymouth i Storbritannien og har været interesseret i det Indiske køkken, lige siden jeg begyndte at komme på de mange forskellige restauranter i Plymouth-området og i Birmingham-området, hvor min far og hans kone bor. Det er deres passion for karry, der har givet mig lidenskaben til at udforske, hvordan man laver den bedste karry efter min mening, hvad der er kendt som BIR-karry (British Indian Restaurant curry).
Jeg har været så heldig at spise på nogle af de bedste Indiske Restauranter i Birmingham området og fortsætter med at gøre det, når jeg besøger venner og familie i Storbritannien. Mit mål med denne hjemmeside er at vise dig, hvordan du laver karryretterne fra bunden og ender med et måltid du kan være stolt af og nyder at spise. Jeg er ikke professionel kok, og det jeg kan, har jeg lært gennem min egen interesse for Indisk mad og mange timers arbejde i eget køkken. Så følg med på min hjemme side og god arbejdslyst i køkkenet, giv gerne en tilbagemelding og et billede af det færdige resultat på instagram @indiskmadhemmeligheder